Royal Arctic Line A/S
Royal Arctic Line er ejet af Grønlands Selvstyre og har fået tildelt enekoncession til at transportere gods til, fra og mellem byer og bygder i Grønland. Selskabet har ca. 735 medarbejdere fordelt på 13 terminaler i Grønland, hovedkontoret i Nuuk, samt afdelinger i Aalborg og Aarhus. Flåden består af 10 skibe.

Om os
Vi arbejder for et stærkt Grønland med fokus på mennesker og natur. Vi sikrer, at gods når ud til byer og bygder. Vores hverdag handler om at udvikle medarbejdere til gavn for selskabet og samfundet.
Vi samarbejder tæt med kunder og interessenter for at skabe værdi for det grønlandske samfund. Vi optimerer løbende vores drift for at sikre et økonomisk fundament, der fremtidssikrer forsyningen af Grønland.
Bliv en del af Royal Arctic Line
Hos os kan du få job til søs, på havnen eller på kontoret. Vi har plads til både ansatte og elever, som vil være med til at sikre drift, kvalitet og udvikling.
Karriere og uddannelse

Samfundsansvar
Royal Arctic Line forbinder Grønland med omverdenen, og sikrer livsvigtig infrastruktur. Selskabet er ejet af Grønlands Selvstyre og dermed det grønlandske folk. Vi tager ansvar for vores omkringliggende natur og de mennesker, der bor i den.
Vi har ca. 735 medarbejdere, hvoraf cirka 10 % er elever og praktikanter. Som en stor arbejdsplads i Grønland har vi en særlig forpligtelse til at bidrage til udviklingen af landets befolkning, styrke kompetencer og fællesskab på tværs af landet.
Vores ret og pligt til at servicere alle bosteder i Grønland gør, at vi binder landsdele sammen og sikrer Grønland en plads i den internationale handel.
Gennem ansvarlig ledelse, optimerer vi vores forretning til gavn for Grønland. Vi opererer transparent i overensstemmelse med gældende lovgivning, etiske rammer og i tæt dialog med vores kunder og vores ejer.
Støtte til lokalsamfund – sponsorater
Hvert år afsættes der sponsormidler til aktiviteter for børn og unge, kultur og sport samt til mindre bemidlede og uddannelse. Der er nedsat et Sponsorudvalg, der er sammensat af medarbejdere fra forskellige afdelinger. Sammen tager de løbende stilling til de modtagne ansøgninger. Sponsorudvalget mødes en gang om måneden med undtagelse af juli måned.

God selskabsledelse
Hos Royal Arctic Line arbejder vi ud fra klare regler for god selskabsledelse. Vi følger Naalakkersuisuts styringsdokument af 7. oktober 2024. Dette dokument er grundlaget for vores måde at støtte samt lede et aktivt, ansvarligt ejerskab.
Vores interessenter er vigtige for os! Vi lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og tydelig kommunikation. På den måde kan kunder, samarbejdspartnere og samfundet få indsigt i vores virksomheds udvikling.
Bestyrelse og ledelse
Ledelsen af Royal Arctic Line varetages af selskabets bestyrelse, direktion og øvrige ledelse. Her kan du finde informationer om ledelsen, deres øvrige erhverv samt kompetencer:


Royal Arctic Line’s logo
Royal Arctic Lines logo er inspireret af det grønlandske flag Erfalasorput, og symboliserer kloden og havets bølger.