07.07.23 08:00

Arctic Umiaq Line indgår et partnerskab med Hurtigruten Norway

 

Arctic Umiaq Line og Hurtigruten Norway er stolte over at meddele deres nye partnerskab for at styrke udviklingen og mulighederne i Grønland, særligt indenfor turismen. Begge selskaber, med et højt fokus på bæredygtighed, indgår et partnerskab om at videreudvikle Arctic Umiaq Line’s unikke produkt til det internationale marked og fremme bæredygtig turisme i Grønland.

”Kystsamfundet i Grønland står overfor en historisk ændring med de nye lufthavne, som direkte vil forbinde os til den globale infrastruktur. Ændringen bringer muligheder, men også seriøse udfordringer,” fortæller Arctic Umiaq Line’s direktør Jens-Jakob Sandgreen. ”Med færre end 60.000 indbyggere, primært fordelt over en 3.000 km lang vestkyst, har vi et følsomt samfund, der har brug for en påpasselig bæredygtig tilgang til turisme og erhverv. Dette partnerskab vil åbne op for nye og fjerne destinationer for lokalbefolkningen og turisterne, bygge videre på en strategi for bæredygtig turisme og forny velfærdsmulighederne for Grønland, samtidigt med at det forbliver tro mod kerneformålet om at være et pålideligt alternativ til lokal passagertransport.”

”Vores samarbejde med Arctic Umiaq Line er en spændende mulighed for Hurtigruten Norway og en chance for at fremme vores fælles holdning om, at rejser og turisme bør være en kraft for det gode,” fortæller Hurtigruten Norway’s direktør Hedda Felin. ”Ved at kombinere vores egen erfaring med Arctic Umiaq Line’s unikke udvalg, sigter vi mod at udvikle det mest bæredygtige og unikke turismeprodukt i Grønland.”

Partnerskabsaftalen mellem Arctic Umiaq Line og Hurtigruten Norway markerer starten på et nyt kapitel for begge selskaber, der rummer et enormt potentiale for udvidet samarbejde i fremtiden. Yderligere detaljer om samarbejdets indhold vil blive offentliggjort i udgangen af august.

For yderligere information eller mediehenvendelser, kontakt venligst:

En fælles baggrund:

Arctic Umiaq Line og Hurtigruten Norway deler den samme driftsmodel, hvor turisten rejser langsomt og oplever en unik kyst sammen med lokale passagerer.

Arctic Umiaq Line, med rødder tilbage til 1774, har været en nødvendig linje for Grønlands vestkyst med at transportere passagerer og gods, i de seneste år mellem Narsaq i syd og Ilulissat i nord.

Hurtigruten Norway, med en indholdsrig 130 år historie, forbinder lokale samfund langs Norges kyst, leveret mad og drikke til lokale passagerer, fragt og turister og fremmet dybe kulturelle forbindelser mellem Bergen i syd og Kirkenes i nord.