06.07.22 10:00

Malik Arctica er ankommet til Qaanaaq

 

Årets første skib til Qaanaaq er ankommet her til formiddag. I første omgang brydes isen ved Qaanaaq, hvorefter Malik Arctica sejler videre til Siorapaluk. Operationen starter i Siorapaluk, da der er åbent vand i området. Mens operationen foregår i Siorapaluk håber Royal Arctic Line at isen ved Qaanaaq begynder at drive væk med tidevandet. Er isen mod forventning fortsat i området sejler Malik Arctica til Savissivik for derefter at vende tilbage til Qaanaaq senere på ugen.

Det er ikke første gang at isen giver problemer for Royal Arctic Lines forsyningsskibe i år. Tidligere på året har der ligeledes været problemer med at nå ind til flere byer og bygder langs vestkysten, grundet issituationen.