22.11.20 12:00

Tukuma Arctica kan sejle videre

 

Søndag formiddag færøsk tid blev Tukuma Arctica slæbt tilbage til kaj, efter at have ligget på tværs af havnebassinet i Torshavn, grundet sprængte trosser i forbindelse med kraftig storm fredag aften.

Skibet er nu i gang med at blive lastet, og der vil blive foretaget mindre reparationer af skroget, forud for dens videre sejlads.

Skaderne på Tukuma Arctica er af mindre karakter. Går reparationerne efter planen forventes Tukuma Arctica derfor at kunne sejle videre mod Århus søndag aften, efter endt lastning og reparation.

En opdateret sejlplan vil blive udsendt så snart de igangværende aktiviteter er færdiggjort og tidspunkt for afsejling fra Torshavn er kendt.