16.09.19 15:00

Operationelt nyhedsbrev

 

Royal Arctic Line har netop lige meldt ud, at samsejlingen med Eimskip er blevet udskudt til et tidspunkt i første kvartal 2020, bl.a. grundet forsinkelser af leveringerne af de nye Atlantskibe. Derudover er Samskips ankesag mod samsejlingen netop blevet afgjort i Island. Ankenævnets afgørelse var positiv for at samsejlingen kan fortsætte.

Eftersom samsejlingen er udskudt til første kvartal 2020, vedhæfter vi den foreløbige sejlplan som vi tager udgangspunkt i. Sejlplanen her er for hele første kvartal, og bliver benyttet indtil en ny sejlplan meldes ud, bl.a. med ændringer til samsejlingen.

  • Bemærk at første kvartal overgår til 9 og 12 dages frekvens, fra rejse 1949 og indtil samsejlingen implementeres i løbet af første kvartal.
  • Bemærk at forsøgsanløbene i Diskobugten forsøges hver 3. uge i første kvartal 2020.
  • Bemærk at feederskibet udføres af én feeder.

Sejlplanen for 2020 er endnu ikke godkendt af Naalakkersuisut, og er derfor ikke endelig. Vi melder selvfølgelig ud, så snart en godkendelse for 2020 foreligger, ligesom vi også melder ud, så snart vi har en fast startdato på samsejlingen og dermed en ny mastersejlplan. Dette forventes i løbet af første kvartalt 2020.

Vi beklager de gener dette måtte medføre for vores kunder, i deres transportplanlægning med Royal Arctic Line. Vi er ærgerlige over at planen med opstart den 6. december 2019, desværre ikke kunne holdes.

For yderligere info, er I velkomne til at kontakte Royal Arctic Lines kundeservice i Nuuk : kundeservice@ral.gl, telefon: +299 70 15 00 – Kundeservice i Aalborg: bookingaalborg@ral.dk, telefon: + 45 99 30 30 99

Med forbehold for ændringer.

Med venlig hilsen

Royal Arctic Line