21.10.22 10:30

Alle vinterforsyninger er nået frem til Ittoqqortoormiit

 

Der har i forrige uge været en underskriftsindsamling blandt borgere i Ittoqqortoormiit om et ekstra skibsanløb. Underskriftsindsamlingen kan have skabt en opfattelse af, at der mangler vinterforsyninger i Ittoqqortoormiit. Royal Arctic Line bekræfter, at vinterforsyningerne er kommet godt frem.

Enkelte borgere har ikke kunnet få gods leveret til afgang for sidste skib. En enkelt kunde har oplevet at leverandøren har booket godset til en forkert by. Det er hændelser udenfor Royal Arctic Lines kontrol.

Der er fuld forståelse for at et ekstra anløb kan have stor betydning for livskvaliteten i Ittoqqortoormiit. Royal Arctic Line vil gerne i samarbejde med vores kunderog Naalakkersuisut se på mulighederne for at have et ekstra skib i sommeren 2023 ved at forlænge Reykjavik - Tasiilaq ruten til Ittoqqortoormiit på en enkelt rejse. Det vil vi melde ud om i løbet af vinteren.

For alle henvendelser vedrørende gods kan kundeservice i Grønland kontaktes via telefon 701500 eller via mail på kundeservice@ral.gl