21.05.21 13:50

Posta er ny fragtagent på Færøerne for Royal Arctic Line

Aftalen styrker samhandlen mellem Grønland og Færøerne med ugentlige afgange

Royal Arctic Line arbejder fortsat på at forbedre og udvide servicen og mulighederne inden for Royal Arctic Lines nye besejlingsstruktur.

Vi kan derfor med glæde meddele, at den færøske logistikvirksomhed, Posta, bliver Royal Arctic Lines nye fragtagent på Færøerne med faciliteter i Torshavn. Det betyder, at alt gods mellem Grønland og Færøerne bliver håndteret af Posta.

Indlevering og udlevering af stykgods (LCL) vil blive foretaget hos Postas faciliter i Torshavn.

Gradvis opstart og ugentlige afgange
Opstarten af samarbejdet begynder med de mest almindelige godstyper (almindeligt-, køle- og frysegods), og udvides gradvist i takt med de erfaringer, der gøres i implementeringsfasen. Det er dog muligt at kontakte enten Royal Arctic Line eller Posta, såfremt du har specielle godstyper, såsom overstørrelsesgods eller farligt gods.

Ind- og udlevering af hele containere (FCL) på Færøerne kan ligeledes tilbydes af Posta, såfremt man ikke selv ønsker at skulle stå for det.

Posta vil kunne tilbyde afhentning eller levering af stykgods og hele containere, så kunderne får den service at få leveret til og fra en adresse. Fortoldning og andre services bliver også en mulighed.

− Det glæder os, at vi med den nye aftale mellem Posta og Royal Arctic Line styrker samhandlen og infrastrukturen mellem Færøerne og Grønland. Den betyder, at vi kan tilbyde kunder en forbedret service med ugentlige afgange mellem Tórshavn og Grønland, siger CEO for Posta, Joel undir Leitinum.

Skema for booking- og indleveringsfrister:

Ral Posta Pm Bl1 002 1

Kontakt

Kunder
Arina Bischoff, Head of Sales, tlf. +298 236060, mail: Arina@posta.fo

Royal Arctic Line
Tlf.: + 299 70 15 00, mail: kundeservice@ral.gl

Om Posta

  • Posta er en færøsk logistikvirksomhed, som håndterer postomdeling og fragtløsninger til privat og til erhverv.
  • Hovedkontoret er i Tórshavn på Færøerne
  • Posta har to datterselskaber: PostaLogistics med to afdelinger i Danmark samt North West Chartering på Færøerne.