Beredskabet i Nuuk nedjusteres
Naalakkersuisut har på pressemødet d. 31. maj kl. 17:00, meddelt at de restriktioner der blev indført i fredags ophæves i aften til midnat.
Dette betyder blandt andet, at der ikke længere er restriktioner på udrejse fra Nuuk og at mundbind ikke længere er et krav på offentlige steder.
På baggrund af denne udmelding, har Royal Arctic Line besluttet at nedjustere restriktionerne igen på Nuuk Havn. Dette betyder at havnen er tilbage på normal drift allerede fra tirsdag d. 1. juni
Vi vil fortsat bede vores kunder om at overholde forholdsreglerne, herunder spritte hænderne af inden de går ind, holde afstand og undgå fysisk kontakt.