31.03.20 12:00

Royal Arctic Line tilbage på normal Covid-19 beredskab

 

Efter at rederiet søndag den 29. marts 2020 blev informeret om, at et besætningsmedlem på et af Royal Arctic Lines skibe i Danmark har fået konstateret smitte, har der været et forhøjet beredskab på skibene.

Skibene er nu tilbage på normal COVID19 beredskab efter en negativ test hos et andet besætningsmedlem.

Royal Arctic Lines skibe sejler mellem Danmark og Grønland og med søfolk ombord som kommer alle steder fra hvor der er generel samfundssmitte. Vore søfolk lever derfor med en risiko for smitte og det er en del af den hverdag som de går igennem for at opretholde Grønlands forsyning. Royal Arctic Lines skibe er derfor i et konstant COVID19 beredskab der indebærer, at besætningerne er særlig opmærksomme på symptomer. Derudover er der restriktioner på skibene med hensyn til omgang med mennesker ved havnene når skibene er i Grønland.

Besætningen på skibet i Danmark hvor smitte blev konstateret er naturligt særligt opmærksomme i disse dage, men ellers fortsætter hverdagen ombord, til nytte og gavn for Grønland. Royal Arctic Line er stolte over måden vore søfolk håndterer situationen på.

Denne situation ændrer ikke ved Grønlands smittebillede og Royal Arctic Line betragter den konkrete sag om smitte som afsluttet og fortsætter i normal COVID19 beredskab på skibene.

For yderligere oplysninger kontakt Vicedirektør Aviâja Lyberth Lennert,
telefon 34 91 03, mail avll@ral.gl.