15.10.19 10:32

ISPS-øvelse kan give forsinkelser

 

I morgen, onsdag den 16. oktober 2019, afholdes der på havnen og terminalen hos Royal Arctic Line på Qeqertanut 46 en stor ISPS-øvelse, International Ship and Port Security Code, hvor ISPS-beredskabet på Qeqertanut skal testes.

ISPS fastlægger minimums sikkerhedsarrangementer for skibe, havne og myndigheder, og på øvelsen deltager både Sikuki, Politi og Selvstyret. ISPS-øvelsen betyder, at adgangskontrollen for både Royal Arctic Lines medarbejdere og virksomhedens kunder øges ved bl.a. kontrol af personer, og ved at der indføres ID-kontrol ved indgangen, ligesom der også vil blive kontrolleret gods.

Venligst forvent, at den øgede adgangskontrol kan give forsinkelse ved ind- og udlevering på Qeqertanut.