12.04.21 09:00

Royal Arctic Line åbner op i Uummannaq distriktet

 

I flere bygder omkring Uummannaq er frysehusene ved at være fyldte. Royal Arctic Lines nye bygdeskib Siuana Arctica anløber Nuuk i dag kl. 13, og vil senere på ugen, sammen med Mary Arctica sejle nordpå for at forsøge at anløbe de berørte bygder.

Siuana Arctica er Royal Arctic Lines nyeste skib, og turen til Uummannaq området bliver skibets første operation i Grønland.

At åbne op for frysehusene i lukketvandsbyer og bygder, er et årlig tilbagevendende begivenhed som Royal Arctic Line er særligt opmærksom på. Issituationen i området er fortsat usikker, men det er håbet at Mary Arctica kan bane vej igennem isen så Siuana Arctica kan forestå den nødvendige operation og åbne op for Uummannaq området.

Sammen med KNI arbejdes der samtidig på at få friske forsyninger til bygderne.