07.06.18 15:30

Royal Arctic Line sejler til tiden

 

Med 60 havneanløb i maj for atlant og kystskibene ramte Royal Arctic Line en sammedagsregularitet på 95% i maj. April var på over 96% med 51 anløb. År til dato er regulariteten på lige knapt 80% (2017: 57.5%) for lidt over 200 anløb. År til dato maj er regulariteten fuldt på højde med målsætningerne.

Containerhåndtering har været stabil og mulig godsudlevering især i Nuuk er foran de lovede udleveringstider.

Kvaliteten af vores fakturering målt på kreditnota per faktura er ligeledes på et sundt niveau (5% kreditnotaer).

I disse år ruster Royal Arctic Line sig til en ny og bedre infrastrukturløsning til gavn for hele Grønland. Vi standardiserer og optimerer vores service. Vi investerer, vi bygger om, vi ændrer systemer, arbejdsgange og forretningskultur. Vi udvikler vore medarbejdere til at kunne indgå i et globalt transportnetværk. Der arbejdes på højtryk overalt i Royal Arctic Line på de store men meget nødvendige forandringer inden vi om 14 måneder er i gang med det nye sejladssystem.

Med en pålidelighed på den gode side af målet, er vi godt på vej. Godt på vej til at gøre det let at handle med Grønland.