Royal Arctic Lines historie

 

Selskabet Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1992. Her blev en del sektioner i hjemmestyrets daværende handelsselskab KNI skilt ud i selvstændige aktieselskaber.

Et af dem fik til opgave at stå for søtransporten, og så var Royal Arctic Line en realitet. Selskabet gik i drift 1. januar 1993. Baseret på mere end 200 års erfaring med sejlads ved Grønland – først som Den Kongelige Grønlandske Handel, derefter som KNI, og altså siden 1993 som Royal Arctic Line.