29.01.19 14:45

Hans Hedtoft Mindehøjtidelighed

Åben invitation

Royal Arctic Lines Mindehøjtidelighed for offentligheden på 60 års dagen for Hans Hedtofts forlis

Hvornår: 30. januar 2019 klokken 17:20

I forlængelse af de efterladtes arrangement i Nuuk på dagen arrangerer Royal Arctic Line A/S en mindehøjtidelighed omkring tidspunktet for sidste melding fra skibet.

Arrangementet er åbent for alle.

De efterladtes program (Royal Arctic Line deltager)

13:20 Bus kører fra Hans Egede Kirke til Sømandshjemmet

13:30 Gruppen af pårørende lægger en krans ved Sømandshjemmet. Bussen kører tilbage til kirken.

14:00 Mindegudstjeneste i Hans Egede Kirke i Nuuk ved Biskop Sofie Petersen og tale af Verner Hammeken, Royal Arctic Line

Efter mindegudstjenesten vil der være kaffe og te i Forsamlingshuset arrangeret af de efterladte.

Royal Arctic Line program

Sted: Royal Arctic Line, Aqqusinersuaq 52, Nuuk (foran den røde bygning):

17:20 Ankomst og salme v/ sangkoret Erinnat

17:30 Mindetale v/ Verner Hammeken og tænding af 95 islanterner

17:41 En maritim hilsen til ofrene på tidspunktet for sidste tydelige melding fra Hans Hedtoft ”vi synker nu...”

17:45 Salme v/ sangkoret Erinnat og afslutning

Royal Arctic Line har ligeledes arrangeret, at m/s Naja Arctica nedlægger en krans på dagen syd for Kap Farvel, så tæt på sidst kendte position for Hans Hedtoft som muligt.

Royal Arctic Line håber på, at mange vil slutte op om at ære og mindes ofrene. Hans Hedtofts tragiske forlis er et voldsomt minde som kommer os alle ved.