18.12.17 02:00

Royal Arctic Line sponserer MIO

 

Rederiet Royal Arctic Line A/S og Børnerettighedsinstitutionen MIO har i dag mandag den 18. december 2017 indgået en aftale om sponsorat af en bog der omhandler det gode familieliv og hvordan man kan sætte grænser i forbindelse med børneopdragelse.

Bogen bliver til på baggrund af en analyse som MIO har fået udarbejdet i 2017.

”Jeg er taknemmelig for at Royal Arctic Line ønsker at støtte det gode familieliv. For at vi kan opfylde børnenes rettigheder,  kræver det også at vi ved hvordan vi som familie udlever dem. Derfor er det vigtigt at give håndgribelige redskaber til de som har brug for det”

-                           Børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge.

”Vi er i Royal Arctic Line glade og stolte over sponsoratet. Vi har alle et medansvar i det vigtige og nødvendige arbejde i hele Grønland. Som en samfundsansvarlig virksomhed, er det en stor ære at være med til at gøre det muligt for MIO at udgive denne bog, og der er ingen tvivl om at den vil være til stor glæde  for samfundet.”

-                           Royal Arctic Line, Ann-Britta A. Olsvig

Aftalen der omfatter et beløb på 130.000,00 kr til forfatning, illustrationer og tryk af bogen samt fragt af bøgerne træder i kraft i dag.