16.08.17 02:00

Mobilkraner skal benyttes for første gang

 

Efterspørgslen af frysecontainere til eksport af gods er steget, derfor har Royal Arctic Line charteret skibet, Ice Moon fra Tyskland. På den måde imødekommer rederiet efterspørgslen af frysecontainere, primært til fisk og rejer. 

Ice Moon er lastet med FCL containere og tungt materiel, men da skibet ikke har sine egne kraner skal de to nye mobile kraner på den nye havn i Nuuk benyttes for første gang til losning og lastning af skibet. 

Skibet forventes at anløbe Nuuk fredag den 18. august 2017.