28.04.17 03:00

Pressemeddelelse

 

Den 25. januar indgik Royal Arctic Line en kontrakt med det kinesiske skibsværft Wenchong om bygning af et 2.150 TEU containerskib til levering i foråret 2019. Finansieringen af dette projekt er nu på plads med den tyske bank KfW og med en sikkerhedsstillelse i Sinosure, den kinesisk eksportkreditforsikring. Kontraktprisen er på USD 32 millioner og Royal Arctic Line egenfinansierer ca. 20%.

Verner Hammeken, Royal Arctic Line A/S, CEO udtaler:

Det er med glæde, at finansieringen nu er på plads for kontraheringen af vores nye containerskib på 2.150 TEU, som understøtter vores strategi om at gøre det let at handle med Grønland. Royal Arctic Line har valgt at benytte en kendt samarbejdspartner, KfW, som finansieringspartner, grundet yderst attraktive vilkår og en historik med et godt samarbejde. Med finansieringen på plads, sikres fornyelsen af Royal Arctic Lines atlantflåde, og Grønland får dermed sit hidtil største containerskib, hvilket vil drage fuld udnyttelse af de muligheder, der skabes med den nye containerterminal i Nuuk.