21.10.16 08:48

Dåb af Ivalo Arctica

 

Lørdag den 22.oktober 2016 døbes Royal Arctic Lines nye bygdeskib, Ivalo Arctica, i Aasiaat.

Ivalo Arctica har Aasiaat som hovedhavn, en havn som også er den største transithavn for fiskerieksporten i Grønland.

I forbindelse med børnenes år i Grønland har Royal Arctic Line valgt forstander på børnehjemmet i Uummannaq, Ann Andreassen som gudmor til bygdeskibet Ivalo Arctica.

Ann Andreassen har gennem sit mangeårige arbejde gjort et stort indsats for børnene i Grønland og det er en stor ære for rederiet at Ann Andreassen har indvilliget i at påtage sig denne rolle.  

Alle i Aasiaat er velkommen til dåben af Ivalo Arctica som fejres på lørdag fra kl 14.00  til kl. 16.30 i Aasiaat havn.