11.03.16 12:00

Årets første skibsanløb i Uummannaq

 

Onsdag den 9. marts gennemførte Royal Arctic Lines skibe, Irena Arctica og Pajuttaat årets første anløb i Uummannaq. Med sig havde skibene cirka 500 kubikmeter gods og 75 containere, hvoraf 55 af dem er frysecontainere, der skal bruges til eksport af hellefisk.

Da Irena Arctica og Pajuttaat afgik fra Uummannaq fredag den 11. marts havde de omkring 1200 paller med sig i lasten, og dermed blev der også sikret en tidlig start på eksport af hellefisk.

Et godt samarbejde mellem Royal Greenland, KNI og Royal Arctic Line gjorde operationen mulig.