01.09.15 08:30

Bred budskabet

- Ny kampagne af bookingcenteret

33 % er tallet for bookinger der bookes i bookingcenteret i Grønland. Det er en stigning på 16% før vi gennemførte den første kampagne for bookingcenteret sidste år. Vi vil meget gerne have at andelen af bookinger via bookingcenteret vokser endnu mere. Den 1. September 2015 igangsætter vi endnu en kampagne for bookingcenteret, målet er at brede budskabet “-Book dit gods i bookingcenteret, inden du afleverer det på havnen” endnu mere ud i Grønland.

Formålet med bookingcenteret er, at det varetager alle bookinger for Royal Arctic Lines kunder i Grønland med en ensartet og god service, der sikrer at datakvalitet som kundeoplysninger, fragtberegning, priser, information om godset samt vejledning af kunden er korrekt fra starten af og inden godset indleveres. Derved bliver indleveringsproceduren af godset lettere og minimerer ventetid for kunden på havnen.

Bookingcenteret er specialiseret i bookinger og vejledning af vore kunder om forsendelse af gods med RAL, og har stor indsigt i GCS, sejlplaner, priser og lovgivning, og sikrer en professionel service til vore kunder.

Så book dit gods hos Royal Arctic Lines Bookingcenter. Ring 70 15 00 eller skriv til booking@ral.gl