01.06.15 02:00

Nuka Arctica 1522 anløb af Kangerlussuaq

 

På grund af den hårde vinter i år er der stadig så meget vinteris i Kangerlussuaq, at det planlagte anløb med Nuka Arctica 1522 ikke kan gennemføres. 

Både Royal Arctic Line og Arktisk Kommando har forsøgt at nå Kangerlussuaq, men har måttet opgive ca. 25 sømil før havnen, hvor de har konstateret is-tykkelse op til 1 meter. 

Der er også stadig betydelig isfod inde i havnen, op til 2 meters tykkelse, hvilket umuliggør søsætning af det landgangsfartøj som er en forudsætning for operationen ved skibsanløb.    

Royal Arctic Line følger udviklingen i issituationen meget tæt, og vil så snart forholdene tillader det, forsøge at gennemføre et anløb.