21.12.15 03:00

Uummannaq og Upernavik distrikterne er nu lukket pga isen

 

Det lykkedes Pajuttaat at sejle igennem isen til Uummannaq, med hjælp fra Arktisk Kommandos Inspektionsfartøj Knud Rasmussen. Pajuttaat sad flere gange fast i isen og det var kun muligt, at komme fri og nå hele vejen til Uummannaq ved hjælp Knud Rasmussen.

Desværre betød frosten at isen time for time blev tykkere og sværere at bryde. Samtidig presser Vestisen på ind mod Nuussuaq halvøen, hvilket gør det endnu sværere at komme igennem og for at undgå en indefrysning af Pajuttaat, vælger vi at annullere anløb af Uummannaqs bygder.

Alt gods ombord på Pajuttaat, som var destineret til Uummannaq samt tilhørende bygder bliver losset i Uummannaq. Pajuttaat vil herefter blive eskorteret ud af Knud Rasmussen og sejle syd mod Aasiaat.

Vestlandias planlagte tur til Uummannaq samt tilhørende bygder, er derfor ligeledes blevet annulleret og godset losses i Aasiaat.

Vi beklager de gener dette har medført.

Det gods der ikke har kunne komme frem, skal vi nu i samarbejde med kunderne have fundet en løsning på. Evt. hvor godset sendes til andre destinationer eller at godset opbevares indtil foråret, hvor næste skibsforbindelser bliver aktuelle.

For yderligere information er I velkomne til at kontakte Royal Arctic Lines kundeservice i Grønland på telefon +299 70 15 01 kundeservice@ral.gl eller i Danmark på telefon +45 99303099 bookingaalborg@ral.dk