21.02.14 04:00

Lad os ikke glemme fakta

 

I den seneste uge har der været mange holdninger fremme om den ratestigning på 5% hos Royal Arctic Line, som Naalakkersuisut godkendte sidste fredag.

-  Jeg forstår godt debatten, og skal være den første til at beklage, at en prisstigning er nødvendig. Men den er nødvendig, og det vil jeg gerne understrege med nogle få fakta, siger administrerende direktør Jens Andersen, Royal Arctic Line.

-  Sidste år faldt godsmængderne med 10%. Det har betydet et fald i omsætningen på 58 millioner kroner. Alligevel har Royal Arctic Line gennemført det samme antal anløb på de samme ruter til den samme pris gennem hele året, for det er vi forpligtigede til uanset hvor lidt gods, vi har ombord. Såfremt vi fortsatte ad samme spor ville det kun være et spørgsmål om tid, inden vi måtte dreje nøglen om. Det faktum har politikerne taget alvorligt, og sat overfor et valg mellem prisstigninger og/eller kraftige serviceforringelser, traf de den svære beslutning om prisstigninger, siger Jens Andersen, og fortsætter:

-  Dette er i øvrigt i tråd med den høring, der blev afholdt blandt de største kunder i oktober/november. Af to onder – og vi ved godt der er tale om to onder – foretrak butikkerne prisstigninger fremfor serviceforringelser, lyder det fra den administrerende direktør.

Hvem skal betale
Ifølge butikkerne har de ikke andre muligheder end at sende hele regningen for ratestigningen videre til kunderne. Til det siger Jens Andersen:

-  Det er sikkert rigtigt. Jeg leder ikke en dagligvarebutik, så det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg kan bare sige, at hvis Royal Arctic Line sendte hele regningen videre til kunderne, så var ratestigningen ikke på 5% eller 10%, men snarere 15% i år og 5-10% til næste år, når vi skal til at betale af på de nye skibe. 5% procent indbringer omkring 22 millioner.

Derfor har vi også reduceret omkostningerne internt i Royal Arctic Line. I det meget vanskelige 2013 reducerede vi yderligere 26 millioner af vores omkostninger, og vi arbejder målrettet på at skære yderligere i 2014.
Siden den seneste større rateændring i 2009 er priserne i samfundet vokset med 14%, mens raterne i Royal Arctic Line er vokset med 1,5%. Så er det rigtigt, at der har været olie-tillæg, der er vokset mere, og et investeringsbidrag, blev også indført i 2011. Investeringsbidraget opkræves på vegne af Selvstyret - det er altså ikke penge vi kan betale vores regninger med. Olie- tillægget afspejler de faktiske omkostninger såvel i opadgående som nedadgående retning.

Tilbage står omkostninger til løn, indkøb, forsikringer, olie til maskiner på havnene osv., der i prisniveau for os er steget ligeså meget som priserne i resten af samfundet. Disse omkostninger har vi i stor udstrækning effektiviseret og sparet os ud af. Jeg må erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at fortælle kunder og samfund om dette, men det betyder ikke at vi ikke har gjort noget – tværtimod.

-  Det kunne være fristende for mig at sige, at butikkerne, senest KNI som har meldt ud i pressen at de skal sende en regning på godt fire millioner videre til kunderne, bare skal gøre som Royal Arctic Line og selv absorbere så meget som muligt af fragtratestigningen. Eller sige til KNI’s ejer, som er også er vores ejer, at KNI jo bare kan pålægges at reducere omkostninger, ligesom vi er pålagt at spare. Så behøver forbrugerne ikke at mærke det på samme måde. Men det kan jeg ikke sige. For jeg ved ikke om det er muligt for dem. Jeg ved til gengæld, at det har været muligt for os indtil videre. Men med det store fald vi har noteret i indtægterne i 2013 er det ikke længere muligt at undgå fragtratestigninger, siger Jens Andersen.

Dialog

Rederiet er også blevet kraftigt kritiseret for ikke at gå i dialog med kunderne.

-  Det må jeg jo tage til efterretning.  Siden sommeren 2013 har jeg selv deltaget i tre møder med topledelserne i KNI, Pisiffik og Kaalallit Nunaanni Brugseni, og vores underdirektør og direktøren for datterselskabet Royal Arctic Logistics har mødtes med KNI. Vores sejlplaner har som altid været i høring. Kundernes forslag og ideer er blevet indarbejdet, hvor det har været muligt. Jeg kan konstatere at dette ikke opfattes som dialog, så der må vi forbedre os, siger Jens Andersen.

Konkurrence

Det har også været fremme flere steder, at der bør åbnes for konkurrence. Endelig, siger Jens Andersen.

- Konkurrence på lige vilkår har jeg det som udgangspunkt fint med, men jeg må også konstatere, at Transportkommissionen har slået fast, at der ikke er et marked for to rederier. Der er ikke kunder nok til at give den nødvendige indtjening. Skibe er dyre at bygge og dyre i drift og det skal betales. Så man skal tænke sig godt om, lyder det fra direktøren.

-  I min verden er der overordnet set to måder til at liberalisere med lige vilkår. Samme forpligtelser eller fri prisdannelse. Jeg har netop haft fyrre års jubilæum i shippingbranchen, og jeg vil godt garantere en ting på baggrund af den erfaring: Der er ingen seriøse rederier, der vil konkurrere med Royal Arctic Line, hvis de har samme forpligtelser med enspris og ugentlige anløb uafhængigt af mængder.

Fri prisdannelse er noget helt andet. Så skal man bare huske, at forenklet set, så tjener vi kun penge på at sejle til Nuuk. Dette overskud fordeles så på besejlingen af  de resterende 12 byer, som er omfattet af koncessionen. Med fri prisdannelse vil fragten til Nuuk helt sikkert falde – nok med omkring 30 procent. Nogle få byer vil opleve samme fragtpris, men de fleste vil opleve markante stigninger. Nogle steder vil fragten komme til at koste op til det otte-dobbelte af i dag. Hvis det er sådan man ønsker, at samfundet udvikler sig, vil jeg indrette Royal Arctic Line derefter. Personligt mener jeg at ensfragtprissystemet og dermed den solidariske holdning som dette afspejler – indtil videre er en god måde at sikre nogenlunde samme priser på fragt, uanset hvor du bor, men sidst og ikke mindst forsyningssikkerheden, siger Jens Andersen.