07.10.13 08:18

Fem nye skibe til Royal Arctic Line

 

Royal Arctic Line er glade for at kunne meddele at selskabets bestyrelse har skrevet kontrakt om bygningen af fem nye skibe. Det bliver det polske værft Remontowa i Gdansk der skal bygge skibene. De fem skibe kommer i mange år frem til at styrke den søværts infrastruktur i Grønland/herhjemme.

De fem skibe leveres i første halvår af 2015.

Ligesom i det nu aflyste byggeprogram på det konkursramte P&S Werften i Tyskland bliver der tale om fem skibe. Siden konkursen i Tyskland har forudsætningerne for nybygningsprogrammet været gennemgået, og behovet for fem skibe eksisterer i høj grad fortsat. Programmet omfatter derfor:

Et søsterskib til Mary Arctica. Kapacitet: 606 TEU (tyve-fodscontainere), som skal afløse Arina Arctica, og dels sejle på Atlanten og som feederskib i Grønland, dels bruges til specialopgaver som Østkysten, Thule Air Base og Antarktis.

To mellemstørrelse skibe. Kapacitet: Godt 100 TEU – hver. Skibene skal afløse Pajuttaat samt en årlig indchartring, og vil hovedsagelig indgå i forsyningen af Nordgrønland.

To mindre bygdeskibe. Kapacitet: Ca. 30 TEU – hver. Skibene skal afløse de udtjente bygdeskibe, og vil være travlt beskæftiget i bygdeforsyningen året rundt.

Remontowa i Gdansk er et solidt og velrenommeret  værft, og Royal Arctic Line har erfaring med at samarbejde med værftet, der dels har bygget Mary Arctica for 8 år siden, dels stået for forlængelsen af Sarfaq Ittuk.

For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Jakob Strøm jas@ral.gl
+299 34 91 00.