25.10.13 12:30

Royal Arctic Logistics i samarbejde med TVG-Zimsen

Samarbejdet vil styrke kundernes muligheder for spedition i Grønland

Royal Arctic Lines datterselskab, speditionsselskabet Royal Arctic Logistics, har underskrevet en samarbejdsaftale med det islandske speditionsselskab TVG-Zimsen.

-          Samlet set vil dette samarbejde forstærke vores allerede stærke position i Grønland, siger administrerende direktør Lars Østergaard, Royal Arctic Logistics. 

Samarbejdsaftalen betyder at kunderne i Grønland tilbydes flere muligheder for fragt til og fra hele verden.

-          Det giver flere ben at stå på når det grønlandske marked skal serviceres, og det øger vores muligheder for at servicere Østgrønland, siger Lars Østergaard.

Også TVG-Zimsen ser frem til samarbejdet, som giver adgang til markedet i Grønland.

-          Vi er meget glade og stolte af at indgå i et samarbejde med Royal Arctic Logistics som er et dynamisk og solidt selskab med en meget stærk position på det grønlandske marked. Der venter spændende muligheder forude i Grønland. Vi mener at vores samarbejde med Royal Arctic Logistics vil sikre en god og sikker servicering af transporten ved Grønland, siger TVG-Zimsens direktør Björn Einarsson.